Spænder perfektionen ben?

Perfection

Kender du følelsen af, at din perfektion spænder ben for dig? Du sidder med alle kortene på hånden; viden, erfaring, interessante ideer, sproglige blomster, et hav af begyndelser og en stak af færdige projekter. En ekstra uddannelse eller tre. Visionen på virksomheden, du har drømt om i flere år, ligger klar og kan komme ud over rampen. MEN.

Du føler ikke du er klar. Det er ikke perfekt. Du mangler lige; at får tabt de tre ekstra kilo, inden du får taget et nyt billede til hjemmesiden, en bedre tekst, et langt sjovere sprog, flere kapitler til debutbogen, en ny uddannelse, mere erfaring…..fortsæt selv listen!

Der er ikke noget i vejen med perfektion, så længe den kan være en styrke og et plus til din passion. Men hvis din perfektion, holder dig fast i et jerngreb, så du aldrig kommer videre, så er du fange i dit eget perfektionsfængsel. Hvis du vil have det hele til at være 100 % perfekt, før tingene kan vises, så prøv at slække på din perfektion, så du kan få dit kreative virke ud over rampen. Tænk på, hvor mange kendte kreative, der ikke ville være kendte på deres respetive felter, hvis de havde ventet til alt for dem var perfekt.

Jeg skrev en gratis E-Bog, i efteråret som måske ikke var helt oppe i de 100%, men jeg var 100% tændt på idéen og det fik min drift i gang med projektet. Jeg satte mig et mål.

Brug en overbevisning om, at hvis du synes tingene er 65 – 70% i orden, så få det afsted. Næste gang kan din kurve stige til 80 % og på den måde, vil dine ting blive bedre og bedre. Det vigtigeste budskab her er: KOM I GANG.

By | 2012-11-08T07:22:13+00:00 april 22nd, 2012|Coaching|0 Comments