Nøglen til at nå dit mål

Du kender det sikkert – idéen om at starte dagen godt, planlægge hvad du gerne vil have lavet af arbejde inden middag og hvad du vil have opnået når arbejdsdagen er omme. Men så begynder du at tjekke e-mails fra morgenstunden og hurtigt viser der sig, at der ligger mails og er et par hurtige spørgsmål, der skal svares på, chatbeskeder fra faceboook og andre spørgsmål, der ”kun” tager et par minutter. Pludselig indser du, at der allerede er forsvundet en hel time, der gået med at møde andres behov, men dit eget projekt og mål for arbejdsdagen står uberørt.

Drop tanken om at få gjort mere og istedet fokusere på at arbejde bedre og smartere. Nøglen?

Brug tid på at lægge mærke til din tankegang og vaner.

David Rock, direktør for NeuroLeadership Institute og forfatter til bogen ”Your brain at work”, peger på vigtigheden af, at være opmærksom på tidrøvere, der sætter dit eget mål på baghold.

Lad være med at tjekke din e-mail som det første
Du har sikkert hørt det før, men få mennesker følger denne regel, derfor er den en gentagelse værd.
Beslutningsprocesser er energislugere – mentalt bruger du meget energi på at tage beslutninger. Helt ned til beslutningen om hvilket tøj du skal have på på arbejde. Derfor har Præsident Obama kun mørkeblå og grå jakkesæt i klædeskabet, og bruger ikke den beslutningsprocessen på tøjet, og venter med at bruge energien til det vigtige.

Vores tanker er bedst om morgen. Derfor er den måde du starter din dag, meget afgørende for resten af dagen. Den bedste regel er ikke at tjekke din e-mail, som det første medmindre dit job er at kontrollere og besvare e-mails. Så snart du åbner dit e-mail program bliver din hjerne overvældet med information og idéer, og dine personlige mål begynder at glide ud af vinduet. ”Tjek først dine e-mails, så sent som muligt, så du kan nå dit arbejde.”

Rock foreslår at tjekke e-mails tidlig eftermiddag, hvis du kan vente til dette tidspunkt.

Du kan med fordel lære at tackle din e-mails rigtigt. Hold dem enkle og sparsomme. Brug e-mails til at dele information og til at planlægge. Brug aldrig e-mails til at diskutere komplekse problemstillinger eller give feedback, især negativ feedback. ”Når du tager dig selv i at skrive en e-mail længere end et skærmbillede, er det tid til at tage telefonen. Du kan opnå utallige timer med denne ene regel.”Siger David Rock.

Jeg har taget Rocks råd til mig, da jeg i en periode arbejdede sammen med en kollega, der havde det for vane, at udsende lange og sure mails, hver mandag – det fik næsten en hel dag til at gå skævt med at svare på alle de beskyldninger, spørgsmål og frustrationer.

Prøv ovenstående råd – tag en dag af gangen.

By | 2014-10-02T09:57:49+00:00 oktober 2nd, 2014|Kreativitet|Kommentarer lukket til Nøglen til at nå dit mål