Sårbarhed er lig med mod

Ja, du læste rigtigt. Sårbarhed har svære vilkår og bliver opfattet med svaghed, som mange mennesker forbinder det med. Sårbarhed har meget med mod at gøre.

Jeg oplever rigtig mange kvinder opfatter sårbarhed med svaghed, føleri og passivitet, både mine veninder og mig selv – engang.  Min tese om hvorfor dette er tilfældet, tror jeg hænger meget sammen med, at vi kvinder skulle frigøre os fra stereotype kønsroller og konventioner, som køn. Frigøre os seksuelt, være bevidst om vores lyst og liderlighed, uden at skamme os. Få børn, uddanne os og skabe karriere. Samtidig med at vi skal leve op til vores kvalifikationer på arbejdsmarkedet, som er dem vi er ansat på og ikke vores køn, og lige løn for lige arbejde, have et perfekt hjem, hvor alt er i skønneste orden. Når det bliver hårdt knokler vi endnu mere.

I sådan et billede passer sårbarheden bare ikke ind. Tværtimod. Derfor er sårbarheden ofte sat hen i en krog, hvor den har svære vilkår for udfoldelse.  Lægger du låg på sårbarheden, lægger du låg på både forholdet til dig selv, din kreativitet og dine muligheder. Det er både modstanden mod sårbarheden og perfektionen, der spænder ben.

Sårbarhed er summen af usikkerhed, risiko og følelsesmæssig eksponering. Derfor er sårbarhed en del af at være menneske.  Kvinde som mand.  Sårbarheden forbinder dig, med dit sande jeg.

Professor, forsker og forfatter Brené Brown, University of Houston, USA, som jeg er stor fan af, har i mere end et årti forsket i sårbarhed, mod, værdighed og skam. Hendes TED Talk ”The power of Vulnerability”, fra 2010, er en af de ti mest besøgte TED- talks i verden.

Hun fortæller om sin egen sårbarhed.

-Jeg er opdraget i en familiekultur, hvor det handlede meget om, at få gjort tingene. Den opdragelse har tjent mig, men jeg lærte ikke, hvordan man skal håndtere usikkerhed eller hvordan man styrer følelsesmæssig risiko. Jeg har brugt mange år på at forsøge at udrydde sårbarheden ved at gøre tingene sikkert og klare, sorte og hvide, gode og dårlige. Min manglende evne til at læne mig ind i sårbarhedens ubehag begrænsede vægten af ​​de vigtige oplevelser, der er udført med usikkerhed: Kærlighed, tilhørsforhold, tillid, glæde og kreativitet for at nævne nogle få. At lære at være sårbar har været en gadekamp for mig, men det har været det værd.
Billedet er fra Fastcompany

Brené Brown har i sin forskning om sårbarhed fundet ud af, at skam også er hægtet op på sårbarhed, men der er forskel på, hvad omverden ser når mænd og kvinder viser sårbarhed. Mænds sårbarhed ses som modigt og dristigt. Kvinders sårbarhed ses som svaghed.

– Det er her, hvor skam kommer i spil. Sårbarhed handler om at komme frem og blive set. Det er svært at gøre, når vi er bange for, hvad folk kan se eller hvad de tænker om os. Når vi frygter for, hvad andre mennesker tænker eller når den lille gremlin på skulderen hele tiden hvisker “Du er ikke god nok” i vores øre, er det svært at dukke op. Vi ender med at kæmpe for vores værdighed frem for at stå i det. Når vi har knyttet vores selvværd til det, vi producerer eller tjener, bliver det ægte risikabelt.

Jeg har selv haft svært ved sårbarheden og gemt den bag skam. I årevis har den lille gremlin på min skulder været drivkraften i at skulle blive bedre og bedre, klogere og klogere, fordi jeg ikke var god nok; datter, kvinde, kæreste, kollega, søster, veninde, ven. Og fordi jeg har en medfødt sygdom, som på mine ældre år er blevet meget mere synlig, end den nogensinde har været før, og dagligt skulle skjule den eller undgå situationer, hvor andre kunne se den. Det sidder så fast i cellerne at skulle klare alting selv, men også at skjule usikkerheden og frygten for hvad andre tænker, som jeg har brugt meget energi på.

Men med mine uddannelser som coach, er jeg i den grad blevet konfronteret med min sårbarhed og forstået styrken ved at vise den, også når usikkerheden og frygten stikker sit fjæs frem. Derfor er det en øvelse at gøre det alligevel, favne frygten og sårbarheden.

Da jeg åbnede min lille kaffebar, tilbage i 2001, der havde jeg en stor frygt og min gemlin på skulderen fortalte mig ”du kan ikke det her, de vil grine af dig, du fejler.” Den fik ret i det sidste, men det jeg vil sige med dette her eksempel er, at nok var der frygt, men jeg lod mig ikke stoppe, men hoppede ud i min drøm alligevel, fordi det var vigtigt. Jeg stillede mig frem i arenaen, kæmpede og blev set. Jeg turde og jeg fejlede, mens jeg vovede.

En af de helt store syndere i udfoldelsen af os selv, at turde stille os frem og blive set er perfektionisme.

Perfektionisme er en overbevisning om at vi gør tingene perfekt, ser perfekte ud, tror vi, at vi kan minimere eller undgå smerten af skyld, dømmekraft og skam. Perfektionisme er et 20 tons tung skjold vi bærer rundt på og tror det vil beskytte os, når det rent faktisk forhindrer os i at blive set.

-Perfektionisme er også meget anderledes end selvforståelse. Perfektionisme er centrum for at opnå godkendelse. De fleste perfektionister voksede op med at blive rost for deres præstationer som; karakterer, manerer, udseende og fremtoning, være pligtopfyldende, behagesyge eller gode til sport.
Et eller andet sted undervejs adopterede perfektionisterne dette farlige og svækkede trossystem: “Jeg er, hvad jeg udfører, og hvor godt jeg udfører det. Vær venlig. Udfør. Vær perfekt.”

-Perfektionisme er ikke nøglen til succes. Faktisk viser forskningen, at perfektionisme hæmmer præstationen. Perfektionisme hænger sammen med depression, angst, afhængighed og livslammelse eller forspildte muligheder.
Frygten for at fejle, lave fejl, ikke opfylde folks forventninger og blive kritiseret, holder os uden for arenaen, hvor sund konkurrence og stræben udfolder sig. Sidst, men ikke mindst, perfektionisme er ikke en måde at undgå skam på. Perfektionisme er en form for skam. Hvor vi kæmper med perfektionisme, kæmper vi med skam. Fortæller Brené Brown.

I bogen ”Daring Greatly, på dansk  “Glem hvad andre tænker, mod til at være sårbar”, der har været nummer 1 på New York Times bestsellerliste, åbner Brené Brown bogen med at citere den tidligere præsident Theodore Roosevelts tale ”The Citizenship in the Republic”, der ofte er blevet kaldt ”The Man in the Arena” talen, som Roosevelt holdt på Sarbonne, Paris april 1910. Citatet, der har gjort talen berømt, lyder;

Det er ikke kritikeren, der gør en forskel; ikke manden, der påpeger, hvor den stærke mand snubler, eller hvor den, der gør gode gerninger, kunne være gjort dem bedre. Anerkendelsen tilhører manden, som faktisk er i arenaen, hvis ansigt skæmmes af støv, sved og blod; han, som kæmper tappert, som fejler, som kommer til kort igen og igen, for der findes ikke bestræbelser uden fejl og mangler; men han er den som faktisk kæmper for at udføre gerningen, den, der kender til stor entusiasme, stor hengivelse, som bruger sig selv på en værdig sag, som i bedste tilfælde oplever den store bedrifts triumf og som i værste tilfælde, hvis han fejler, i det mindste fejler, mens han vover meget.”

-Første gang jeg læste dette citat tænkte jeg, at dette er sårbarhed. Alt, hvad jeg har lært fra over et årti med forskning om sårbarhed, har lært mig denne præcise lektion. Sårbarhed er ikke at genkende sejr eller nederlag, det er forståelse for begge nødvendigheder; det er engagerende. Det er i alt. Fortæller Brené Brown.

Hvis du selv har lyst til at komme tættere på din egen sårbarhed, kan du bringe det på bane næste gang du er sammen med vennerne og veninderne. Lade hver komme med sin udlægning af sårbarhed. Og hvad gør du/I for ikke at vise den?

Du kan også få Brené Browns råd til, hvordan du starter med at komme ind til sårbarheden.

– Jeg synes, at det første du skal gøre er at finde ud af, hvad der holder dig ude af arenaen. Hvad er frygten? Hvor og hvorfor vil du være modig? Så må du finde ud af, hvordan du i øjeblikket beskytter dig mod sårbarhed. Hvad er din rustning? Perfektionisme? Intellektualisere? Kynisme? Afhængighed? Kontrollere?
Det var her jeg startede. Det er ikke en let gåtur ind i den arena, men det er her vi kommer til live. Fortæller Brené Brown

 

 

Jeg vil på det kraftigste anbefale dig, at se Brené Browns TED-talk ”The power of Vulnerability”, hvis du ikke allerede har set den. Talen er alle 20 minutter værd.

By | 2018-11-07T10:02:51+00:00 november 4th, 2018|Coaching, Personligt|0 Comments

Leave A Comment