Du vælger selv dine venner. Sætningen blev sagt af min kære veninde, i vores lange samtale vi havde, forleden aften. Samtalen drejede sig, i høj grad, om tilhørsforhold, roller og forventninger i familiemæssige sammenhænge. Jeg mistede min mor, for snart tre måneder siden og er i sorg, så trangen til at tale med andre om det, er en helt naturlig ting i en sorgprocess. Især familie og venner der er tæt på.
Et dødsfald kan sætte livet i et helt nyt perspektiv. Når jeg tænker over, hvor mange ting i livet, som før, kunne give anledning til mopsethed, fornærmethed og skår i forfængeligheden, og få mig til at fare i flint eller trække mig tilbage. Og hvor ubetydelige nogle ting er, så er det chokerende, hvor meget tid, der bliver brugt på, at holde sig tilbage og være nærrig med følelser og tilkendegivelser.
De sidste tre år, har jeg arbejdet meget med relationer. Især mor – datter relationen. Jeg har haft en del issues med min mor, det er ingen hemmelighed. Tilgivelsesprocessen har været en vigtig faktor i denne proces, af min egen personlige udvikling. Det kan være en udfordring, skulle jeg hilse og sige. Heldigvis fik jeg talt med min mor om alt dette.
Derfor er det vigtigt, at få sagt alle de gode ting i tide, til dem du holder af. Det er ligesom, at nogle mennesker yder, at gemme deres bedste tøj, til en særlig lejlighed. På med det. Brug det. Sig det, der skal siges. Alle mennesker holder af, at få ros og tilkendegivelser. Vi vokser af det. Vores dag bliver bedre.
Det kan godt være, at familien skuffer og ikke lever op til dine forventninger, men det kan ikke nytte at trække sig. Selvfølgelig skal du ikke finde, dig i hvad som helst fra familien. Træk din grænse, med kærlighed. Sig tingene, der skal siges med kærlighed. Din familie, kan du ikke skifte ud. Det er dit blod.
Jeg har venner, der er lige så lange som et sølvbryllups-ægteskab. Og venskaber er faktisk,som små ægteskaber. De skal vandes, plejes og nurses. Der skal også stormfulde skænderier til, ligesom i et parforhold eller ægteskab, for at rense luften. Består venskabet, så bliver det endnu stærkere.
Så drop alle de unødvendige energidræbende bagateller;
- Tilgiv – selvom det kan føles svært. Du vil få en masse blokering af vejen
- Sig tingene som de er – adressere budskabet til den rette, istedet for at falde over kæresten
- Ros og kom med tilkendegivelser, istedet for at blot at tænke dem
- Træk din grænse, med kærlighed
- Drop den indre bogholder, og giv mere end du får
- Gør tingene med kærlighed, også selvom du må trække dig
Min gamle moster sagde det så fint, forleden dag ”Det kan ikke nytte, at blive fornærmet over bagateller.” Basta.