I dag på kvindernes internationale kampdag, sidder jeg, og tænker på den kamp, jeg selv har kæmpet de sidste par måneder. Jeg har kæmpet med sorg over, at have mistet min mor. Det har været hårdt. For med ét blev sårbarheden dobbelt så stor og tydelig. Jeg følte mig, helt og aldeles tappet for energi. En modløshed tog bo i mig og alt andet føltes ligegyldigt. Dagen før, jeg fandt min mor død, var jeg på et stærkt motiverende Nytårskursus med fokus på året i min forretning. Samtidig havde jeg en mængde arbejde, der også skulle gøres. Jeg prøvede at holde sorgen væk, så jeg kunne arbejde og være på. Jeg måtte sande, at jeg ikke kunne have alle de bolde i luften, som jeg plejer og som er kendetegnede for mig. Jeg var i krise. Og måtte simpelthen hoppe fra et projekt, jeg havde sagt ja til, før jul. Med fuld forståelse til følge.
Er der følelser du har modstand på?
Kvinde kend din kamp. Det handler om ikke at have modstand på den følelse, du føler, men være i den. Inviter den indenfor og vær med den. På den måde healer du følelsen og den fortager sig lige så langsomt, så du kan leve med den og integrere den i dit følelsesregister. Hvis du forestiller dig, at den følelse du ikke vil vise eller leve i, er en badebold, du med alle dine kræfter forsøger, at holde nede. Det er umuligt. Den vil hele tiden poppe op. ”Det du ikke kan leve med, lader dig ikke leve” citerer den amerikanske skyggeekspert Debbie Ford, i hendes bestseller ”Kast lys over skyggen”. Det er et meget rammende citat, som jeg i denne tid, har givet mange tanker. Derfor er det vigtigt, at erkende og vise sin sårbarhed. Også at kunne være ærlig omkring den. Kvinde kend din kamp, der er brug for det.