Sprog, sanser og farver

Skriveblokering er et skrivende menneskes værste fjende. En hvid side, hvor du skal starte fra scratch med en couser, der kontant blinker kan godt være angstprovokerende. Ligesom kunstneren som står overfor et kridhvidt lærred. Der males om og om igen, til kunstværket folder sig ud.

Det er længe siden, jeg selv har haft en skriveblokering, men skriveråd har jeg samlet på i mange år. Jeg bruger dem som kreativ inspiration. Det er min benzin, som kommunikerende menneske, at være kreativ inspireret i mit sprog. Derfor er jeg meget optaget af kreativitetens flow.

Der findes et hav af gode skriveråd, fra kendte forfattere og skrivefolk. Jeg har en mappe på min computer fyldt med disse gode skriveråd – de kan være ret underholdende, tilmed brugbare.

For nogle uger siden, læste jeg et forfriskende råd, til at sætte skub i fantasien og teksten. Rådet kom fra Monica Jørgensen, der er PR-&Kommunikationsrådgiver hos Mojokommunikation;
Gå udenfor, og vælg en farve

“Gå ud i 15 minutter. Vælg en farve; lad os sige farven blå. På din gåtur skal du notere alle de blå ting, du ser. Derefter går du hjem og begynder at skrive – slip fantasien løs.
Skriv om alle de blå ting, du har opdaget på din tur. Hvilke former skilte sig ud – hvilke følelser bragte de blå ting med sig? Hvad overraskede? Hvilke tanker fik du? Skriv frit.
Du vil se, at du nu har sluppet din fantasi løs, og dermed er du midt i en kreativ skriveproces. Den energi kan du udnytte i den tekst, der tidligere gav dig blokeringer.” – Monica Jørgensen

Irma Cykel

Over de næste uger, vil jeg smække nogle af de bedste skriveråd, jeg har liggende, op her på Bloggen.

By | 2015-04-09T15:54:21+00:00 april 9th, 2015|Kreativitet|Kommentarer lukket til Sprog, sanser og farver