I går aftens var jeg til en intimsamtale, sammen med 11.000 andre fremmødte, i selskab med Michelle Obama i Royal Arena. Det var en aften jeg havde set frem til med stor spænding, siden jeg fik en overraskende billet i lørdags, 6. april.
Manglede modspil
Michelle Obama står for mig som en vigtig rollemodel, klog kvinde og fortaler for demokratiet. Hendes engagement i kvinders rettigheder, børns vilkår og sundhed er mærkesager, der har sat aftryk verden rundt og som har haft en stor betydning for tusindvis af mennesker.
Jeg ville gerne have hørt meget mere om kvinders rettigheder, historie og politik i går aftes. Og jeg forstår ikke valget af den prisbelønnede amerikanske tv-kok kendis Rachel Ray blev sat til at være moderator på turneen. Det blev meget damebladsjournalistik, det ligegyldige, når man har en kvinde af Michelle Obama kaliber foran sig. Hvorfor ikke stærke kvinder som Gayle King, forfatter og journalist? Eller den ikoniske tv-journalist Diane Sawyer? Det ville have været interessant. Fordi begge ville have haft pondus og evnen til at balancere et værdigt modspil.
Børn er som snefnug
Men showet glimrede op til flere gange, hvor Michelle trådte tydeligt frem, og det var hele grundessensen af hendes show – opvækst, børn og forældrerollen. På spørgsmålet om, hvad der gjorde hende mest glad, var svaret prompte børn, som Michelle Obama betegnede som små snefnug, med hver deres unikke kvaliteter – de er rene og uskyldige. De er fremtiden. Investering i børn som forældre var den vigtigste opgave og det sværeste nogensinde, Michelle Obama havde oplevet.
Oveni at skulle fortælle sine døtre, at deres liv aldrig vil blive det samme nogensinde, efter deres far blev præsident. Som bogen ”Becoming” også afslører, gjorde Michelle Obama meget ud af at normaliserer døtrenes hverdag i Det Hvide Hus, blandt andet at holde fast i spisetider, med aftensmad kl. 18.30.
”Jeg sagde til Barack, at vi vil elske at han var der, men vi ville ikke vente på ham. Kl. 18.30 spiste vi om han var der eller ej. Jeg lærte mine døtre, de ikke skulle tro at deres far var så vigtig, at vi bare skulle vente på ham. Vi kommer ikke i anden række, bare fordi vi er kvinder. Tænk hvor meget tid vi kunne have brugt på bare at vente.”
Her brød arenaen ud i spontane højlydte klapsalver, som var gennemgående hele aften, men mere lavmælt moderat.
Hvis jeg kan, kan du også
Det vigtige for Michelle Obama er også, at fortælle sin historie om en barndom med få materielle goder, eller alt det bedste for det kom an på hvilke øjne der ser. Og i Michelle Obamas historie er grundstenen i ethvert barns opvækst kærlighed fra forældrene, forbillederne for børn, mor og far. Al den kærlighed, kan flytte og mønsterbryde – hvis jeg kan, kan du også, er Michelle Obamas budskab.
Michelle Obama er den kvinde hun er, på baggrund af en tryg og kærlig barndom og opvækst i en arbejderfamilie, flittig og ambitiøs i skolen. Som fører hende videre til nogle af USA´s prestigefyldte universiteter Princeton og Harvard Law School, og mødet med hendes livs kærlighed. En mand med stor ”swagability” Barack Obama, der har helt særlige evner, som fører parret ind i den politiske elite og bliver historiens første afro-amerikanske præsidentpar. Men det er også moderskabet, der gør Michelle Obama til den kvinde hun er. Moderskabet med al det ansvar og respekt for døtrene, til at kunne flyve fra reden som hele og kærlige mennesker, trods det kæmpe paradigmeskifte af et liv Barack og Michelle Obama trak døtrene ind i.
”Børn minder voksne om, hvad livet handler om. Selvkærlighed, empati og basal venlighed overfor andre, det betyder meget og det synes jeg børn er et billede på.”
Derfor er Michelle Obama meget principfast, hvad angår døtrene, hverdagen skulle være så naturlig som muligt med legeaftaler og pligter – døtrene skulle ikke bæres frem som kongelige.
Forandringerne sker fra bunden
Michelle Obama slutter aften af med, at pege på, hvor al forandring kommer fra.
”Forandring sker fra bunden og op. Håbet er stadig at finde i verden. Når I glemmer det, så kig på jeres børn. På alle verdens børn. Deres historier betyder noget – ligesom Michelle Robinsons, (hendes egen historie). Vi skal tage kærligheden fra vores egne familier og give den til alle andre, som har brug for den, på tværs af køn og race. Vi er alle den lille pige fra Chicago. Vi kan alle blive til noget”.
Det ville jeg gerne have haft meget mere af – forandringer, politik og kvinders rettigheder. Også fordi vi i Danmark har en historie om stærk ligestilling – til tider også et forbillede for andre lande. Når det er sagt, så synes jeg Michelle Obama brændte igennem med humor, glimt i øjet, naturlighed og hurtighed. Klog kvinde.
PS – Sammenstødet mellem det heroiske ”The American Dream”, som Obama står for, og den danske jantelov ”du skal ikke tro du er noget” har historiske rødder, som stikker dybt. Derfor kan et show som ”Becoming” med stjernedrys, rockstjernestatus, konfetti og larm måske for nogle være en svær en at sluge.
Leave A Comment