Før du kan elske andre, synes jeg var en klichefyld påstand i min spæde ungdom. Det er meget nemmere at elske andre højere end sig selv. Og sådan tror jeg, der er mange mennesker, som både tænker og føler.

I min ungdom, synes jeg det var nemmere at elske andre. Jeg elskede mine kærester højere end mig selv og gav og gav og gav. Men det er først langt senere i mit liv, at jeg opdagende, hvor vigtigt det er med selvkærlighed for at skabe en lige balance og ligeværd mellem partnere. Og familie, venner og veninder for den sags skyld. Når vi giver og giver og giver af os selv, bliver vi opofrende og glemmer os selv og vores egen integritet.
Det kan i værste tilfælde føre til tomhed, offermentalitet, selvmedlidenhed og afhængighed, som bliver en ond cirkel for os selv og i mange tilfælde en bekymring og irritation for vores omgivelser og vores kære.
I dag ved jeg hvor vigtigt det er at elske sig selv, før du kan give til andre.
Husker du instruktionerne i flyet? Billedet af moderen og barnet, hvor det er vigtigt, at få iltmasken på selv, før du kan tage dig af dit barn. Sådan er det også i livet. Du skal hjælpe dig selv, før du kan hjælpe andre. Jeg synes det er så fint et billede, så enkelt og præcist.
Men er det ikke egoistisk at elske sig selv? Det fik jeg i hvert fald at vide, da jeg var barn, at egoisme var dårlig. Men langt hen ad vejen er egoisme lig med overlevelse, når vi er egoister på den gode måde. For der er også egoisme på den dårlige måde, hvor egoismens lyster er på bekostning af andre. Egoisme i selvkærlighedens navn er værdighed og overlevelse.
I nogle tilfælde kan det være godt, at lade egoet tage på ferie eller book det ind på et silent retreat ophold. Egoet har brug for at være ydmyg i længere stunder af gangen, for ikke at kamme over. Skrevet med et smil i øjet.
Filosof og forfatter Anders Fogh Jensen arbejdede jeg på et tidspunkt sammen med, i forbindelse med en teaterforestilling og han inspirerede mig meget og gør det stadig. I 2005 lavede jeg et interview med ham om kærlighed og jeg spurgte ham om;
Kan kærlighed stå alene?
I et øjeblik, ja, som fyrværkeri kan stå på himlen. Men kærligheden må kobles på livet, hvis den skal leve.(feb. 2005)
Og det er hele essensen i livet, at kærligheden og det at elske, skal kobles på livet og forstærkes enormt i samspil med andre. Men for at elske andre, er det allervigtigst at elske sig selv først.
I biblen, Matthæus evangeliet, står der du skal elske din næste som dig selv, og det bebuder at kærligheden og at elske foregår i fællesskab, men buddet kræver også at du elsker dig selv, for ellers kan du ikke elske din næste.
Selvkærlighed er vigtig til selvforståelse, værd, tillid og overskud, så vi kan rumme og elske andre mennesker. Selvkærlighed handler også om accept af vores egen følsomhed og sårbarhed, der er livsvigtige parmetre til at opnå viden, værdighed og værdier.

Forskeren og forfatteren Brené Brown har forsket meget i skam og sårbarhed. Hun skriver i bogen ”Glæden ved at være uperfekt”;
Kærlighed er ikke noget, vi kan give eller få; det er noget vi nærer og får til at gro, og kærligheden er en forbindelse, der kun opstår mellem to personer, når den eksisterer i dem begge – vi kan kun elske andre i det omfang vi elsker os selv.
Mange mennesker tror også, at de skal være noget værd, før de kan elske og blive elsket. ”Når jeg har tabt fem kilo, er jeg værd at elske, når jeg får det rigtige job, er jeg værd at elske, når jeg får en ny garderobe, er jeg værd at elske, når jeg bor i det rigtige postnummer, er jeg værd at elske, etc.” Sådanne tanker er nedbrydende for selvværdet.
Vi skal tro på vores egen værdighed. Alle mennesker er værdige til at blive elsket, for den unikke person vi er. Det er ikke noget vi, som individ skal gøres os fortjent til. Vi er værdige til at elske og blive elsket, som de personer vi er.
Så elsk dig selv med god samvittighed, for så elsker du også andre.
PS: Hvis du ikke har set Brené Browns Ted Talk omkring styrken i sårbarhed, så brug 20 minutter – det er tiden værd.
Leave A Comment